Kort beskrivelse
Bleu Village ligger 4 km fra Sorrento og byder på et afslappende ferieophold i et fredfyldt kompleks med fantastisk udsigt ud over Napoli-bugten. Feriehytterne ligger på en terrasse, der fører ned mod havet, og de har alle eget badeværelse, tekøkken og en lille have. Hver feriehytte har en tilhørende parkeringsplads. Stranden kan nås direkte fra hotellet, og der findes et bredt underholdningsudbud på feriekomplekset, lige fra swimmingpool med vandrutsjebaner til bordtennis. I den frodige middelhavshave med områdets typiske citrustræer finder man også en fodbold- og volleyballbane samt legeplads og hotellets egen restaurant og barer. Bleu Village hjælper gerne med at arrangere underholdning og udflugter i omegnen. Hotellet har en god beliggenhed, hvis man vil besøge Positano, Pompeji, Amalfi, Ravello og Sorrento.