Kort beskrivelse
Dette hotel har til huse i et kloster fra det 16. århundrede, i den gamle bydel i Baeza. Det husede oprindeligt nonnerne fra Karmeliterordenen og er et eventyrligt sted, hvor tiden synes at stå stille. Baeza står opført på UNESCOs verdensarvliste og har bibeholdt sin renæssance-arkitektur, der blomstrede i byens velmagtsdage i det 16. århundrede. Paladset El Palacio de Jabalquinto blev opført i denne periode. Den dekorative facade skjuler den smukke, indre gårdhave med barokke marmorsøjler og udsøgt udsmykkede trapper. Værelserne på TRH Baeza ligger rundt om gårdhaven i det tidligere kloster og er rolige og fredfyldte. De er elegant indrettede med moderne faciliteter. På restauranten Señorío de Baeza serveres der internationale retter, som tilberedes med traditionelle råvarer fra Jaen. Der tilbydes glutenfri menuer efter forudgående anmodning, og hotellet har også cafeteria og mødelokaler. Hotellet tilbyder gode priser for ophold på 3 eller flere overnatninger.