Kort beskrivelse
Det skønne Hotel Des Alps finder du i gågaden i hjertet af Luzern, lige ved den historiske Kapellbrucke (Kapelbroen), hvor Reuss-floden springer ud fra Luzern-søen. Nyd den fantastiske udsigt over floden fra terrassen, mens du smager på udvalgte, schweiziske specialiteter og internationale retter. Tilbring nogle rolige nætter i fuldstændigt renoverede og smagfuldt indrettede værelser, og begynd hver dag med en overdådig, gratis morgenbuffet, før du begiver dig ud for at udforske byen. Nogle af superior-værelserne har endda en balkon med en fantastisk udsigt over floden. Inden for nem gåafstand af Hotel Des Alps finder man talrige restauranter, modeforretninger, souvenirbutikker, museer, imponerende historiske bygninger, tog- og bådstation samt byens kultur- og kongrescenter (KKL). Hotellet råder også over elegante festlokaler til forskellige private eller forretningsmæssige arrangementer.