Kort beskrivelse
Det overdådige boutique-hotel Damianii ligger blot 5 m fra Adriaterhavet og et privat område med sandstrand, baldakiner, liggestole og parasoller, og byder på en opvarmet udendørs pool, en cocktailbar og en solterrasse, som er omgivet af en have med palmer. Der tilbydes endvidere gratis udendørs parkering og en parkeringskælder. Hotellet tilbyder gratis WiFi i samtlige elegante ferieboliger på Damianii. De individuelt indrettede værelser har alle egen terrasse eller balkon, SMART-tv med kabelkanaler samt et spabad, og nogle af værelserne har privat sauna. Der findes et fitnesscenter, og man kan bestille massagebehandlinger på værelset. Restauranten Damiiano byder på et stort udvalg af dalmatiske retter, tilberedt med friske lokale råvarer. Der serveres à la carte-morgenmad, lettere anretninger i dagens løb og udsøgte gastronomiske delikatesser til middag. Du kan desuden spise under åben himmel på hotellets udendørs terrasse. Personalet i den døgnåbne reception hjælper gerne med at arrangere forskellige dagsture i lokalområdet, herunder zipline (svævetur), kanosejlads, rafting, fotosafari, jeepsafari, trekking, friklatring (free climbing) samt historiske sightseeingture og ture til øerne. Der findes endvidere udlejningsfaciliteter til vandsport på stranden. Hotellet ligger i landsbyen Duće, blot 15 minutters gang fra centrum af den lille by Omiš. Der findes et lokalt busstoppested med hyppige forbindelser til centrum af Omis og til det UNESCO-beskyttede, historiske centrum af Split. Hotellet kan arrangere transport til og fra Splits færgehavn, togstationer og busterminaler samt fra Splits internationale lufthavn.